Konvergeringsproces

Opsamling på eksperiment 1

Vi gennemgår domæner en gang til, for lige at nævne fordele og ulemper og vores forskellige holdninger til stedet.

Clemensbro: 
Jelle synes Clemensbro er mest interessant, fordi der opholder sig så mange mennesker. Men Yasmin og Malou synes der er  for mange mennesker – det er alt for crowded! Personlig erfaring fortæller os at vi gerne vil hurtigst mulig væk fra broen. Er det i så fald et godt sted?

Bispetorvet:
Yasmin kunne lide domænet (også os andre) Det er en stor åben plads, hvor installationen kan være i fokus. Men en bekymring er; hvor meget har folk de skal smide ud? Vil det ligge for langt fra den normale adfærd på stedet.
Der er dog meget udstillingsværdi
Der er ikke mange mennesker – det er også interessant!

Store torv:
Malou kan lide stedet, fordi installation kunne passe godt ind i den adfærd, der allerede eksisterer på stedet.

Åen:
Vi kan alle lide domænet, fordi der er mange mennesker(unge mennesker) Der er en færden på stedet, der gør det muligt at folk stopper op. Der er mulighed for at sætte fokus på vand.

Efter at have diskuteret vælger vi kl. 12.45 to steder hver og finder overensstemmelser:

Malou: Store torv, Åen Kelvin: Bispetorv, Åen Jelle: Bispetorv, Åen Yasmin: Bispetorv, Åen

KONKLUSION: Vi vælger domænet Åen!

BUDSKAB

Der findes mange problemer og potentialer vdr. skrald. Vi nævner hver især en problematik vi kan tænke os at arbejde med.

 

 

Jelle: Når det skal foregå ved skraldespanden og man skal se sig selv – ’et spejl agtigt’ – skal animationen være koncentreret om personen. Kunne tænke sig et fokus på miljø.

 Kelvin: Ens rolle i affaldssystemet og hvordan vi hver i sær påvirker miljøet

 Malou: ens rolle – miljøet

Yasmin: Miljø

Hvad kan jeg(brugeren) gøre?
Hvordan kan man gøre en indsats…

Overskriften bliver altså: MILJØ og hvilken rolle brugeren spill

hvad er der af grenene under:

• Forurening af drikkevand
• Fælning af regnskov – papir, men det er møbler der er den store synder
• Resourcespild
• DANSK LANDBRUG
• DANMARK
• Henkastet affald – kunne være en mulighed

hvad vil vi:

Vi skal hver i sær finde én og finde at invitere til workshop tirsdag inden torsdag.

Tidsplan

Tidsplan

Opgave mandag d. 2 april

Design Eksperimenter

Arbejdsopgaver til:

Mandag: domænestudier/feltstudier i Aarhus midtby – Yasmin tager kamera med

Mandag eller snarest:

Opdateret vision – find ét meget specifikt budskab

En bruger: vores generation.. andet?

Handleplan

Handleplan

Interview

Alder 26 år

Køn: Kvinde

Hvad er dit madbudget per måned? Omk. 1800

Overholder du dit madbudget? Ikke altid

Hvis nej, hvorfor? Jeg prioriterer min mad rigtig højt, og går derfor aldrig på kompromis. Der-for sker det at der ryger flere penge til det.

Hvor ofte handler du ind? Jeg forsøger så vidt muligt at handle stort ind en gang i ugen som ca. skal holde ugens budget.

Hvilke supermarkeder handler du oftest ind i? Grundvarer handler jeg i Rema1000 eller Netto, men eller Føtex eller specialbutikker hvis det er noget mere specielt jeg går efter.

Hvad går du op i når du er ude og handle? (f.eks. pris, kvalitet, nemt, etc.) Pris og kvalitet

Hvad går du op i mht. den mad du spiser generelt? Jeg går meget op i det, at jeg får de kor-rekte vitaminer og spare på fedtet.

Hvor ofte går du ud og spiser? Der ryger nok et par lækre sandwichs eller sushi ned, men fore-trækker at lave mad selv som jeg ved hvad består af, nok 1 gang hver 14. dag.

Medbringer du madpakke eller køber du mad når du er i skole/på arbejde? For det meste mad-pakke

Er du nogensinde gået sulten i seng pga. mangel på penge? Nej

Smider du ofte mad ud? Lidt for ofte desværre, mest ting som jeg skal bruge lidt af men kun kan købes i større mængder. Derfor kan jeg godt lide Rema1000s princip om at veje sit grønt, det har sparret mig for noget madspild.

Laver du en ny ret hver dag, eller spiser du rester? Spiser gerne rester, jeg forsøger at lave mad så jeg har til morgendagens madpakke

Skralder du? (at skralde vil sige at man tager mad fra supermarkedernes containere som er smidt ud, men som stadig er spiseligt) ALDRIG
Hvis ja – hvorfor?
Hvis nej – Kunne du finde på at skralde? NEJ det tror jeg bestemt ikke

Hvad skulle der til for at du kunne finde på at skralde? Har ingen idé, være hjemløs måske

Skriv endelig igen hvis du skal have svar på mere

“Smart fridges”

Under vores første kritik fortalte vi i fremlæggelsen at det ikke vat vores intention at lave et såkaldt “smart fridge”, som er koblet op til nettet og kan bestille varer samt tjekke om maden bliver gammel. Dette er ikke vores intention at lave et sådan køleskab da vi har set flere eksempler på disse, som ikke er blevet til noget. Men hvorfor er smart fridges ikke blevet til noget endnu? Burde det ikke være næste skridt mod et ubicomp hjem hvor teknologien er at finde overalt i hjemmet? Vi har afsøgt emnet via nettet (Google og ACM), for at finde svar på vores antagelser;

Fridge fridge on the wall: what can i cook for us all? – Denne tekst beskæftiger sig med et projekt om at skabe et ZmartFRI som opfylder brugerens ønsker. Her viser designerne hvilke metoder de har brugt til undersøgelsen af køleskabet som det er nu, og hvad resultatet af undersøgelsen kan bruges til.

LG smart fridge tells you what to buy, cook and eat – LG’s nyeste bud på et smart fridge fremvist i januar 2012

Samsung CES 2011: Smart Fridge with Wi-Fi, Twitter, Pandora, Epicurious – Samsung viser deres bud på et smart fridge frem ved The International Consumer Electronics Show i 2011.

Smart fridge? Idiot fridge, more like – Susie Steiner, livstilsskribent i the Guardian, kommer med sit bud på hvorfor smart fridges ikke fungerer.

 

Ud fra de ovenstående artikler kan vi konkludere følgende:

Designs skal være lige til for at blive brugt. Det er køleskabet ikke, da det kræver at varerne scannes når de skal i køleskabet for at kunne registreres. Endvidere kan det virke skræmmende for forbrugeren at lade et køleskab overtage indkøbene og madlavningen. Der bliver ingen medbestemmelse, teknologien overtager og det bliver skræmmende. Butikkerne er måske heller ikke interesserede i at varerne bliver købt igennem køleskabet da de derved vil miste indtægter på impulskøb.

 

 

 

 

Hvad skal vi nu?

• Indtil nu har vi koncentreret os meget om det funktionelle design… Nu skal vi skal bevæge os over i det æstetiske – undersøge muligheder, ideer osv.
• Undersøge hvorfor det digitale køleskab ikke er blevet til noget
• Finde litteratur om emnet og lign. designsituationer – related work
• Diskutere hvordan vi undersøger/definere brugere og situation noget mere…evt. workshop o.lign.

Til næste kritik:

Have et operational image, dvs:

afgrænset designrum
defineret brugeren
ideer til teknologier

…og det er en god ide med et indledende koncept!

 

Endnu et interview med person med stabil økonomi

Alder? 24

Køn? Mand

Hvad er dit madbudget per måned? Det er på 1500 kr.

Overholder du dit madbudget? Ja det gør jeg

Hvor ofte handler du ind? Prøver at holde storindkøb til en gang om ugen, men det skal ofte ned efter mælk eller brød i løbet af ugen.

Hvilke supermarkeder handler du oftest ind i? Handler næsten udenlukkende i føtex, ellers Lidl
Hvad går du op i når du er ude og handle? (f.eks. pris, kvalitet, nemt, etc.) Det vigtigste er at det er nemt, ville handle andre steder hvis det var belejligt da jeg også ser pris som værende interessant.

Hvad går du op i mht. den mad du spiser generelt? Det skal være forholdsvis sundt, gerne billigt og nemt/hurtigt at tilberede.

Hvor ofte går du ud og spiser? Køber ofte en sandwich til frokost, men rigtig ud og spise er kun en gang om måneden ca.

Medbringer du madpakke eller køber du mad når du er i skole/på arbejde? Det varierer, hvis jeg har tid om morgenen så medbringer jeg madpakke, men køber nok mad 2-3 gange om ugen.

Er du nogensinde gået sulten i seng pga. mangel på penge? Nej, men kender folk der har

Smider du ofte mad ud? Nej det gør jeg ikke, men det sker at jeg ikke får spist hele agurken

Laver du en ny ret hver dag, eller spiser du rester? Jeg spiser rester

Skralder du? (at skralde vil sige at man tager mad fra supermarkedernes containere som er smidt ud, men som stadig er spiseligt) Nej det gør jeg ikke

Hvis nej – Kunne du finde på at skralde? Ja det kunne jeg sagtens
Hvad skulle der til for at du kunne finde på at skralde? At jeg kendte et sted hvor jeg kunne komme til det, Føtex har en 2,5 meter høj låge med pigge på toppen, hvilket gør hele projektet lidt svært.

Første kritik

inIT

Spørgsmål:

Catering spild, frokostordninger, restauranter smider meget ud.

Kritik:

Henrik:
Hvorfor virker det digitale køleskab ikke i realiteten? Hvordan forholder vores objekt sig til det reelle problem?
God afgrænsning af designrummet. Vi tager dog fat i en problematik, der har været kendt i 30 år.
Tænk på at vi skal lave et lille skridt, der er spændende eller vigtigt. Babysteps.

skal det være mere æstetisk?