Tidsplan 2.0

Tidsplan.april.16

Konvergeringsproces

Opsamling på eksperiment 1

Vi gennemgår domæner en gang til, for lige at nævne fordele og ulemper og vores forskellige holdninger til stedet.

Clemensbro: 
Jelle synes Clemensbro er mest interessant, fordi der opholder sig så mange mennesker. Men Yasmin og Malou synes der er  for mange mennesker – det er alt for crowded! Personlig erfaring fortæller os at vi gerne vil hurtigst mulig væk fra broen. Er det i så fald et godt sted?

Bispetorvet:
Yasmin kunne lide domænet (også os andre) Det er en stor åben plads, hvor installationen kan være i fokus. Men en bekymring er; hvor meget har folk de skal smide ud? Vil det ligge for langt fra den normale adfærd på stedet.
Der er dog meget udstillingsværdi
Der er ikke mange mennesker – det er også interessant!

Store torv:
Malou kan lide stedet, fordi installation kunne passe godt ind i den adfærd, der allerede eksisterer på stedet.

Åen:
Vi kan alle lide domænet, fordi der er mange mennesker(unge mennesker) Der er en færden på stedet, der gør det muligt at folk stopper op. Der er mulighed for at sætte fokus på vand.

Efter at have diskuteret vælger vi kl. 12.45 to steder hver og finder overensstemmelser:

Malou: Store torv, Åen Kelvin: Bispetorv, Åen Jelle: Bispetorv, Åen Yasmin: Bispetorv, Åen

KONKLUSION: Vi vælger domænet Åen!

BUDSKAB

Der findes mange problemer og potentialer vdr. skrald. Vi nævner hver især en problematik vi kan tænke os at arbejde med.

 

 

Jelle: Når det skal foregå ved skraldespanden og man skal se sig selv – ’et spejl agtigt’ – skal animationen være koncentreret om personen. Kunne tænke sig et fokus på miljø.

 Kelvin: Ens rolle i affaldssystemet og hvordan vi hver i sær påvirker miljøet

 Malou: ens rolle – miljøet

Yasmin: Miljø

Hvad kan jeg(brugeren) gøre?
Hvordan kan man gøre en indsats…

Overskriften bliver altså: MILJØ og hvilken rolle brugeren spill

hvad er der af grenene under:

• Forurening af drikkevand
• Fælning af regnskov – papir, men det er møbler der er den store synder
• Resourcespild
• DANSK LANDBRUG
• DANMARK
• Henkastet affald – kunne være en mulighed

hvad vil vi:

Vi skal hver i sær finde én og finde at invitere til workshop tirsdag inden torsdag.

statusrapport

statusrapport

MILJØ ELLER PENGE?

Går folk mest op i miljø eller penge? Hvad gør vores bruger?

Workshop der undersøger sagen…

Spørge folk

kvantitativ emperi

 

Persona: Miljøbevidst, mindre velstående, afhængig af priser og tilbud, husstand på 1-3 (har en idé om at de smider mere ud end større familier, undersøge det nærmere)

Person på 20-30, madbudget på mellem 1500-3000, bor selv eller med 1-2 andre, økonomisk bevidst, miljøbevidst,

 

Core – designerne, (Smart Aarhus)

Periphery – workshopbrugere, interviewpersoner, feltstudier, observationer, direkte relationer til design situationen, samarbejdspartnere,

Context – supermarkeder, designprojekter, related work , (Smart Aarhus)

Related Work!

Links til projekter og litteratur om vores domæne:

http://chi2011.org/authors/sdc/paper177.pdf?searchterm=food

http://compactbydesign.com/category/food-waste/

fra side 12 og nedad er der eksempler om hvordan madspild kan reduceres. Herunder nævnes der endda en Iphone app(s.18):

http://ahmetbektes.com/ahmetbektes_tez.pdf

http://inhabitat.com/how-to-save-food-and-money-with-a-fridge-triage-box/

http://www.sciencedaily.com/releases/2011/10/111013111127.htm

Lektier!

Vi har rettet på vores præsentation og fundet ud af hvor vi vil lægge vores fokus: forbugeren

For at få et overblik over hvor meget mad forbrugeren smider ud, vil vi i de kommende to uger dokumentere, hvad og hvorfor vi smider den ud.

Interview med en person (anonym), der går op i sund mad

• Hvad betyder mad for dig?

At nyde den. Både alene og i fællesskab.

• Hvor meget går du op i mad? Hvorfor?

Går meget op i sundhed og at der ikke er E-numre i maden. Skal være frisk, ikke afpakket fordi jeg godt kan li’ frisk mad. Slet ikke færdig forberedt mad. Dette spiser jeg kun hvis der ikke er andre muligheder for at få mad.

• Blev du opdraget på den måde, du spiser på? (hvilken mad osv.)

ja – har dog også prøvet andet, men mors tradition var mest overbevisende og jeg har derfor valgt at fortsætte denne stil

• Er du kvalitetsbevidst?

Nej – fordi jeg ikke kan betale det. Derfor handler jeg ind i discounts. Ellers ville jeg være mere opmærksom på kvaliteten.

• Gir du flere penge for at få god mad? – eller er det mere vigtigt at den er billig?

Billig (se forrige spørgsmål)

• Har du en fast spiseplan? Eller varierer du?

Nej – fordi dagsorden/dagligdagen varierer for meget.

• Kigger du på varedeklarationer/næringsindhold?

Ja- ikke kalorier, men hvilken kemi der er i maden. Men det betyder ikke nødvendighvis at jeg ikke spiser/drikker det. Derfor prøver jeg at holde kemien så ring/lav som muligt

• Vejer du dig regelmæssigt?

Nej – vægten er ikke relevant – er mere opmærksom på figuren – optisk

• Er du vegetar?

(ja) – kød smager godt, derfor kan man ikke sige at jeg er 100% vegetar, men når jeg er alene/hjemme spiser jeg ikke kød

• Smider du meget mad ud?

Nej – så lidt som muligt. Det er spild af penge og råvarer. Hvis jeg smider noget mad ud, så er det fordi den er for gammel

• Laver du ny mad hver dag?

Nej – bruger resterne eller laver mad passende for to dage.

• Laver du din mad selv? Eller “readymade”?

Ja !

Møde d. 21 feb

Plan for dagen;

• Malou starter på præsentation og hvordan vi vil præsentere resultater + finder skralder
• Jelle og Kelvin interviewer Rema 1000 – Det viste sig, at Rema 1000 er klar til at holde en samtale med os, men det kan først lade sig gøre i morgen. -> Så det blir del af vores dagsplan i morgen. 
• Yasmin og Kelvin er derfor gået over i Føtex for at spørge dem om deres madpolitik. De fik dog at vide at de skulle ringe til deres hovedkontor. Hovedkontoreret var dog ikke klar til at snakke om det, da de åbenbart får “for mange henvendelser af studerende..”
• Yasmin undersøger organisationer og deres tiltag til mad
• Kelvin interviewer person der går op i ernæring i aften

Vi mødes igen kl. 13.00

• Vi prøver på at diskutere, til hvem vi designer og hvordan vi skal angribe forholdet mellem spild og mangel på mad gennem vores interaktionsdesign.
• Hvor i cyklusen vil vi tage fat…: er det hos forbrugeren og dennes vaner, er det hos supermarkedet, der smider mad ud?
• Hvordan formøbler vi mad bedre… er det fra forbruger til hjemløs ex. Er det fra supermarked til hjemløs?
• Kunne vi få folk til at spise sammen?

Møde d. 20 feb

Dagsorden

• Kalender
• Lodtrækning til kritik
• Brainstorm
• Feltstudier, undersøgelser, metode, målgruppe
• Hvad skal der ske næste gang

Kalender

Mandag d. 20 11.00-

Tirsdag d. 21 12.00-15.15

Onsdag d. 22 12.00-14.00

Torsdag d. 23 9.00-12.00 (evt. kl. 15)

Fredag d. 24 Kritik – Fremlægges af Yasmin

Brainstorm

Fokus – MAD – Århus

• Madspild >< Mangel på mad
• Hvilke tiltag er der allerede? (projekter)
• Hvem mangler mad?
• Hvor mangles der mad?
• Hvem mangler ikke mad?
• interview af skraldere
• Supermarkedets politik for madspild
• Sportsudøvere, anoretikere
• Hjemløse
• Hvorfor bliver der smidt så meget mad ud?
• Hvordan er reglerne i DK fremfor andre EU lande?
• Usikkerhed omkring hvornår mad er for gammel.
• Sæsonvarer
• Folk der har et andet forhold til mad end vi har
• Madkultur
• Mad som positivt overfor negativt
• Hvordan undgår man spild?
• Vaner
• Vidensdeling
• Bevidsthed om hvor maden kommer fra
• Økonomi

Research

Interview med en skralder – Malou

Interview med supermarked (Rema 1000)  – Jelle

Spørgeskema om madspild – Malou

Undersøgelse af organisationer i Århus (www.stopspildafmad.dk) – Yasmin

Interview en hjemløs – Jelle og Kelvin

Interview med person hvor indkomsten er på et plan hvor mad ikke er et problem – Yasmin

Interview med person der går op i mad uden at være tyk (ikke en overvægtig) – Kelvin

Finde ud af hvem der er underernærede (spørge på hospital) – Jelle

Til næste gang:

Have skrevet spørgsmål til interview ned så de kan gennemgås i plenum

Spørgeskema bliver sendt ud i løbet af mandag

Gruppemøde iniT                          NOTER                                                                      Torsdag,den 16. Februar

Vi mødes kl. 9:30 i grupperummet

Vi har hver især valgt 1-2 arbejdsgrupper, der kunne være interessante at arbejde med i vores projekt:

Jelle: Åbne Data, digital turisme/bygninger (map nificent)

Kelvin: Digital Turisme, Medier/skøre ideer

Malou: Smart forsyning, bygninger

Yasmin: Smart forsyning, kultur

vi var lidt usikkre på, HVAD åbne dataer rent faktisk er, og har fundet map nificent som et eksempel

Efter at udfiltrere arbejdsgrupperne og diskutere dem hver især igennem og gav dem enten + eller –

Åbne data: ++– (vi ved ikke HVAD det egentlig er, så vi ved ikke hvordan vi kunne arbejde med det.)

smart forsyning:++–

bygninger:++++

digital turisme:++++

Åbne data og smart forsyning falder væk

Der opstod en “ny” arbejdsgruppe: omsorg og sundhed: motion,omsorg/pleje(folk der har brug for hjælp)det handler ikke om at rede verdenen, men at lave små skridt.
Diskution om, hvor hvidt vi 4 personer kan ændre på et stort problem i Aarhus midtby ( som fx. hjemløse)

Vi har snakket om Gellerup helhedsparken, hvordan brabrand boligforening gennem arbejdsgruppen prøver at løse ghetto problemet

vi snakkede også om “motion” og hvordan det kan påvirkes af den digitale verden.

SÅ NU HAR VI 3 ARBEJDSGRUPPER AT VÆLGE IMELLEM

Vi vælger hver to, for at indsnæve vores valg

omsorg/sund og digital turisme skal få en bestemt målgruppe.

Da vi allerede har arbejdet med bygninger og turisme i DD før, og vi vil udfordre os selv på et vidst niveau, kom vi frem til følgende:

Vi har besluttet os for omsorg/sundhed som arbejdsgruppe!

Indtil videre fokuserer vi på mad (se billede)

Vi diskuterede, HVEM vi skal designe til, hvordan forløbet forventes at være og hvad vi forventer i det hele taget. Workshops: hvordan skal vi inddrage det i vores projekt?

Diskuterede lidt om vores wordpress-profil. Opdaterede billeder og mail adresser for at udvide vores blog.

Vi har slettet vores Podio-blog